Som Seniorkandidat ved C.G. Jung Instituttet i København kan jeg tilbyde Jungiansk psykoterapi/ Jungiansk Analyse under Supervision.
Jeg har 2 års grundforløb i jungiansk psykologi, samt afsluttet eksamen på 1. år. Hertil kommer mindst 150 timers egenterapi som en del af uddannelsen.
Jeg er desuden studiemedlem af Psykoterapeutforeningen.
Dermed må jeg udbyde Jungiansk analyse under supervision. Det betyder, at jeg bliver superviseret af erfarne jungianske analytikere i mit arbejde med klienter og i min læreproces på vej mod at blive færdiguddannet.
Det betyder også at jeg kan tilbyde samtaleterapi til reduceret pris.
Jeg er forpligtet i forhold til etikreglerne, som du kan læse her. Du kan også læse om Jung-instituttet i København.
Jeg er medredaktør på ressourceguiden Jung for Alle, og jeg skriver på min personlige blok Kvintessensen.
Oprindeligt er jeg uddannet bibliotekar og cand. scient bibl. Personligt interesserer jeg mig for litteratur, kunst, kultur, filosofi, religion, mytologi og historie i bred forstand, og naturligvis C.G. Jungs analytiske psykologi.